Invitation til
Karrieremodellen erfamøde i København

Kære Karrieremodel-certificerede

Vi indbyder endnu engang til erfamøde, og denne gang får vi besøg af Monika Janfelt, som vil fortælle om sine erfaringer med at bruge Karrieremodellen i forbindelse med et større karriereudviklingsforløb for ph.d.-studerende, der gik på tværs af fire danske universiteter.

For mange yngre forskere er karrierevejene uklare, og behovet for karriereafklaring er stort. Monika Janfelt vil på erfamødet dele sin viden omkring, hvordan hun brugte Karrieremodellen blandt specialister og fageksperter i universitetssektoren, og hvad der kom ud af projektet.

Efter Monikas indlæg vil vi besvare spørgsmål og følge op på nogle af de generelle spørgsmål i forbindelse med Karrieremodellen.

Dato:
8. oktober 2014
Fra kl. 09.30 – 12.30
CfL, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø.

Det faglige program vil foregå fra kl. 09.30 – 12.00, men der vil som sædvanlig stå kaffe og lidt morgenbrød fremme i undervisningslokalet fra kl. 09.00. Vi afslutter dagen med frokost ca. kl. 12.00.

Deltagelse i arrangementet inkl. forplejning er kr. 300,- ekskl. moms.

Tilmelding
Tilmeldingen er bindende og kan ske til testkurser@cfl.dk.
Skulle du blive forhindret i at deltage, bedes du give os besked
herom til testkurser@cfl.dk.

Vi glæder os til at se så mange som muligt.

Med venlig hilsen
CfL

Mette Babitzkow Boje
Fagchef, Internationale og validerede ledelsesredskaber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *